Din tandlæge Smed & Donslund

En indretningsmæssig udfordring endte med et fantastisk resultat, da din TANDLÆGE Smed & Donslund slog dørene op til deres nye klinik i efteråret 2014

Tandlægerne henvendte sig til Inform da de havde fået mulighed for at flytte til nye moderne lokaler. Inform havde i sin tid stået for indretningen af deres tidligere lokaler på Vesterbrogade, hvor tandlægerne havde været særdeles tilfredse i mange år.

De nye lokaler på Toldboden i Viborg ligger i tæt tilknytning til det nye kommunale sundhedscenter og består foruden reception og personalerum af 6 klinikker, en sterilisation, samt omklædningsfaciliteter og vaskerum fordelt på 345m2. 

Indretningsarkitekt på projektet Bodil Kellermann skriver om den indretningsmæssige udfordring således:

"Det specielle ved denne klinik er at der kun er vinduer i den ene side, hvor behandlerrummene ligger, derfor er de forsynet med glasvægge mod gang, der så er matterede for ikke at have indkig. Ligeledes er  personalerum også med glasvæg for at få dagslys ind og steril er helt åben. Klinikken er bygget op med en ret lang fordelingsgang og for at den ikke skal virke uendelig, har vi lavet et mønster i gulvet, der gør at de to farver linoleum blender ind i hinanden med regelmæssige takker, hvor den lyse linoleum er i behandlerrummene ud mod lyset og den mørke i venteværelse og sekundære rum." 

"For enden af gangen er der en markant gul farve, som stopper den lange gang. Fra tandlægerne var der ønske om at få farver på væggene. Der er forskellige farver i alle behandlerrum på den væg man kigger imod, når man kommer ind i rummet, hvor ventestolen i behandlerrummet passer til."

"Farverne strækker sig fra violet til blå og grøn alle støvede farver." 

"Venteværelse er indrettet med enkeltstole omkring et bord og en sofagruppe med lounge stole, farverne i venteværelse er violet og blå i støvede versioner. Meningen med farve, møbelvalg og belysning, er at man skal få et rart og troværdigt indryk af rummene, at det er en klinik, der er behagelig at komme ind på."

ANDRE PROJEKTER